Ost

Bornholmsk Danablu med brombærkompot

Forleden forelskede jeg mig i et nyt skærebræt, som jeg tilfældigt læste om på nettet. Bornholmerbrættet hedder det, og som navnet mere end antyder, er det formet som Bornholm. Det bræt måtte jeg selvfølgelig eje, for jeg er fuldstændig vild med klippeøen derude i Østersøen.

Bornholmerbrættet kan så passende få sin debut her på bloggen sammen med en af Bornholms mest kendte og anerkendte specialiteter, nemlig blåskimmelosten St. Clemens Danablu fra Bornholms Andelsmejeri.

Bornholmerbrættet

Det bornholmske mejeris blåskimmelost har gennem årene vundet utallige guldmedaljer både i Danmark og internationalt. Og som den eneste osteproducent i verden har Bornholms Andelsmejeri opnået at vinde det traditionsrige VM i ost i Wisconsin, USA, hele to gange, nemlig i 1980 og i 1998. Begge gange med en Danablu.

Sct Clemens danablu

Den bornholmske Danablu fås i flere varianter. Denne udgave er en 60+ smørbar ost med en ret kraftig og markant smag. Jeg vælger her at give St. Clemens Danablu selskab af en hjemmelavet brombærkompot.

Brombærrene har jeg høstet i de krat, som findes omkring cykelstien gennem Riis Skov her i Århus. Indtil videre har jeg været på brombærrov to gange. Hver gang med en forholdsvis beskeden høst af bær, men med en ganske pæn ”høst” af rifter og brændenælde-blærer på hænder og arme (bitter erfaring har lært mig at tage lange bukser på, når jeg skal i brombærkrat). Brombærbuske er altså lidt af et mysterium for mig. Hvad er meningen med, at bærrene ikke modner nogenlunde samtidig? Og hvad skal alle de torne til for?

Brombær

Nå, jeg fik da høstet bær nok til en kompot!

brombærkompot

Jeg brugte cirka 200 gram brombær, ½ dl sukker, 2 tsk. vand og 2 tsk. balsamico. Giv sukker, vand og balsamico et opkog, til sukkeret er smeltet. Vend bærrene i og kog kompotten let i 8-10 minutter. Herefter hældes kompotten i et rengjort (skoldet) glas og sættes på køl.

Sct

Bornholms eneste mejeri

Bornholms Andelsmejeri i Klemensker er et selvstændigt mejeri, ejet af 36 bornholmske landmænd. Mejeriet blev grundlagt i 1950 og har siden 1972 været øens eneste mejeri. Ud over den berømte blåskimmelost laver mejeriet også drikkemælk, smør, syrnede produkter og andre oste, blandt andet Havarti. Mælken og de syrnede produkter sælges hovedsageligt på Bornholm, mens ostene også sælges til en række eksportmarkeder.

Smuk cykelrute mellem Klemensker og Rø

Hvis du kommer til Bornholm, kan jeg varmt anbefale cykelruten, som går mellem mejeriets hjemby, Klemensker, og Rø på Østkysten. Størstedelen af ruten følger den gamle jernbane og er helt uden biltrafik. Ruten bringer dig blandt andet gennem den cirka en kilometer lange og ganske smalle Dammemose, gennem den snævre sprækkedal Kleven og langs kanten af Rutsker Højlyng og forbi Spellinge mose. Så absolut en af øens skønneste cykelruter.

cykelrute_Rø_Klemensker

Nu fås Arlas Unika-oste også i Århus

Endelig! Nu kan Arlas fantastiske Unika-oste også købes i Århus, nemlig i Salling Super. Jeg opdagede nyheden i eftermiddag, da jeg var en tur i stormagasinet for at købe de første julegaver og lidt godt til weekenden.

Det er en rigtig god nyhed for alle med hang til kvalitetsoste. Længe har Unika-ostene nemlig kun kunnet fås i Torvehallerne i København og på en række af landets gourmetrestauranter.

Arla Unika fås nu også i Salling i Århus. Foto: Inge Hald

Hvis du ikke kender Arlas Unika-program, kan jeg fortælle, at det er en serie af danske gourmetoste, som Arla har udviklet i samarbejde med nogle af landets bedste kokke.

Oste baseret på nordiske råvarer 

Unika-programmet blev ”født” i 2002. Det udsprang af, at flere kendte kokke offentligt kritiserede Arla for at lave kedelige, smagsløse industriprodukter. “Hvor er mangfoldigheden og den unikke smag i jeres produkter?”, spurgte de. Kokkene mente, at Arla i kraft af sin størrelse havde et ansvar for at udvikle oste med en smagsmæssig kvalitet, der afspejler den danske natur og varierer med årstidernes skiften.

På baggrund af kritikken inviterede Arla kokkene med i et udviklingsprojekt, som efter nogle år fik navnet Arla Unika. Projektet tog helt fra starten afsæt i tankerne bag Det nye nordiske køkken, og alle Unika-oste er baseret på nordiske råvarer.

10-15 forskellige oste i Unika-programmet

Et eksempel fra Unika-programmet er osten Kornly, som lagres i ubehandlede danske rugkerner. Metoden er inspireret af, at man i gamle dage opbevarede ost i kornbunker. Dels for at få osten til at holde sig, dels for at undgå at musene gik i osten.

En af mine favoritter blandt Unika-ostene er Gnalling, som jeg tidligere har skrevet om her på bloggen. En kombineret hvidskimmel- og rødkitost. Jeg er også ret vild med Havgus, som er en ”singlefarm” hårdost, som laves på økologisk mælk fra gården Nygård ved Vadehavet.

Unika-serien indeholder også Arlas første råmælksost, Lykkebjerg. I modsætning til alle Arlas øvrige oste laves Lykkebjerg på rå, upasteuriseret mælk.

Arla Unika-programmet omfatter 10-15 forskellige slags ost. Alle oste laves i begrænsede mængder på nogle af Arlas mindre mejerier.

I de første mange år blev Unika-ostene kun solgt til omkring 30 danske toprestauranter. Men i maj i år åbnede Arla en butik i Torvehallerne i København, og nu begynder ostene at blive tilgængelige flere steder. De kan for eksempel også købes hos SuperBest v/købmand Dalgaard i Hørsholm.

 

 

Sødmælk + æblemost = æbleost

Hold nu op, hvor var der mange mennesker på Tangkrogen i Århus lørdag eftermiddag. Jeg tror da nok, man kan kalde den nye Food Festival for en kæmpe succes – forhåbentlig bliver det en tilbagevendende begivenhed i Festugen fremover.

Mylderet af mennesker betød så også, at man skulle væbne sig med stor tålmodighed (hvilket jeg har meget svært ved). Da jeg var på festivalpladsen først på eftermiddagen, var der meeeeeget lange køer ved rigtig mange stande og ved samtlige madboder. En anden gang vil jeg besøge festivalen fredag eller sidst på dagen i håb om, at der så er bedre plads ved boderne.

Et smugkig ind i Arlas udviklingskøkken. Foto: Inge Hald

Overalt på festivalpladsen kunne man købe og smage på gode danske specialiteter og råvarer, som allerede findes på markedet. Men i et telt blev der budt på smagsprøver på et helt nyt produkt, som måske – måske ikke – ender på hylderne i supermarkedet en dag. Her fik man et smugkig ind i Arlas udviklingskøkken.

Æbleosten i rå udgave. Foto: Inge Hald

Arlas produktudviklere har eksperimenteret med økologisk sødmælk og friskpresset æblemost. Det foreløbige resultat er en æbleost, som gæsterne på Food Festival kunne smage i både en rå og en smørstegt version.

Æbleosten steges i smør. Foto: Inge Hald

Den rå æbleost var ingen stor smagsoplevelse, men stegt i smør og serveret med æblesirup og ristede hasselnødder forvandlede osten sig til en rigtig lækkerbidsken.

Stegt æbleost serveret med æblesirup og ristede hasselnødder. Foto: Inge Hald

Vallen fra æbleostproduktionen blev brugt i tre forskellige drikke – en rød, en gul og en grøn. Foruden valle indeholdt den røde drik rødbede, tranebær, brombær og valnødder. Den grønne var tilsat æble og spinat, mens den gule fik smag af gulerod, havtorn og abrikos.

Rød valledrik. Foto: Inge Hald

Jeg fik en lille shot af både den røde og den grønne drik – begge smagte overraskende godt. Friskt og læskende. Alle tre varianter er tænkt som drikke, man nyder til mad.

Et spændende kig ind i Arlas ellers hemmelige verden, hvor der eksperimenteres med nye smage og nye produkter.

 

 

Vesterhavsosten – Thises pletskud

”Jaaaa – det er verdens bedste ost!”. Sådan lød reaktionen fra en veninde, da jeg i weekenden hev en Vesterhavsost fra Thise op af bæreposen som et af mine bidrag til en sammenskudsmiddag.

”Verdens bedste” er måske lige at stramme den. Men Thises økologiske Vesterhavsost er uden tvivl en af de allerbedste danske oste på markedet lige nu. Den er fast med saltnister og har en god og kraftig smag, der minder lidt om parmesan.

Foto: Inge Hald

Osten smager dejligt som dessertost, for eksempel som på billedet herunder med valnødder i kirsebærsirup og rugkiks fra Bornholm. Men osten kan også rives over en tærte eller en pizza, i en risotto/bygotto, eller den kan skæres i tynde skiver og serveres i en sandwich.

Foto: Inge Hald

Vesterhavsost er – som navnet fortæller – fremstillet ude vestpå. Mejeriet Thise har etableret et ostelager på ejendommen Gammel Damsgaard, der ligger helt ude ved Vesterhavet. Her lagres osten i 26 uger, hvilket er rekord for Thise-oste.

Med den lange lagring, som også kendetegner mange sydeuropæiske oste, bygges smagen langsomt op, og osten bliver fast med ganske små krystaller på grund af den langsomme sammenpresning på lageret. I lagringsperioden blæses den saltholdige havluft ned i ostelageret ved hjælp af et avanceret ventilationsanlæg, hvilket er med til at give osten sin særegne smag.

Vesterhavsost fra Thise vandt Mejeribrugets Gourmetpris 2008. Osten kan købes i osteforretninger og i Coops butikker, blandt andet i Irma, Kvickly og SuperBrugsen.