Kille Enna slår et slag for kartoflen

Jeg er faktisk ikke den store kartoffelspiser. Af en eller anden grund har jeg fået arkiveret kartofler under “mad, der er kedelig og besværlig”. Dybest set handler det nok om, at jeg aldrig har sat mig ind i, hvordan man bedst tilbereder kartofler, og hvilke sorter, man skal bruge til hvad.

Ifølge kokken og madskribenten Kille Enna er kartoflen en overset specialitet i det danske køkken. Sidste år udgav hun en kogebog med 80 opskrifter med kartofler. I bogen gennemgår hun også egenskaberne hos en række forskellige kartoffelsorter, så man bliver klogere på, hvilken sort, der egner sig bedst, når der skal koges, bages eller steges.

Måske skulle man give knolden en ny chance!

2 kommentarer til Kille Enna slår et slag for kartoflen

  • Solvej skriver:

    Hej Inge,
    Tillykke med bloggen! Glæder mig til at følge med.
    Jeg genopdagede kartoflen, efter at jeg holdt op med at spise hvede. Kartofler kan virkelig, virkelig smage godt, især lige nu, hvor de er nye og lækre. Men kartoffelmos kan også gøres rigtigt lækkert, og kartofler i suppen fungerer som regel godt, og jeg må få fat i Kille Ennas bog og blive mere inspireret. Jatak til flere kartofler på bordet fra mig : )
    Hilsen Solvej

  • Inge skriver:

    Tak fordi du følger med her på bloggen, Solvej. Der er helt sikkert god mening i at spise nogle flere kartofler i stedet for fx pasta og ris, så jeg vil også prøve at blive lidt mere “kartoffel-woman”. Ikke mindst nu, hvor man kan købe helt nyopgravede kartofler rundt omkring. Jeg må bare øve mig og blive bedre til ikke at overkoge dem, som jeg ofte kommer til.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *